placeholder.jpg

FORENINGENS VEDTÆGTER

Vedtægter 
Foreningen Tjæren på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark

  • 1 Navn mv.

Navn: 
Foreningen Tjæren på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark

Cvr.nr:
41411848

NEM-konto:
Konto: 5393 0251024
(Arbejdernes Landsbank)

Geografi:
Foreningen er landsdækkende

Hjemsted:
Nyborg         

Adresse: 
CO/ Karin Di Martini, Boesensgade 13, 5800 Nyborg

E-mail:
giftgrundeidanmark@gmail.com

Hjemmeside:
www.lynfrosten.dk

Facebook: 
https://www.facebook.com/groups/1753912814918068/

  • 2 Formål
    Hovedformålet er
    at  
    opnå effektiv oprensning af giftgrunde i Danmark, herunder Nyborgs værste giftgrund, Lynfrosten og andre grunde i regi af foreningens nedsatte arbejdsgrupper, for herved

    at  
    beskytte mennesker, nulevende som efterfølgende generationer, landskaber, natur og arter fra negativ sundheds- og miljømæssig påvirkning fra giftgrunde.

Formålet er tillige:

at  
deltage aktivt lokalt, nationalt og internationalt i debatten vedr. spørgsmål omkring miljøinteresser med udgangspunkt i foreningens formål.

at  
anvende de demokratiske muligheder i forbindelse med lovgivnings- og beslutningsprocesser ved udarbejdelse af høringssvar, indsigelser og ved prøvelse af offentlige myndigheders beslutninger i tilsyn, rekursorganer, domstole med udgangspunkt i foreningens formål.

at  
styrke folkeoplysningen og dermed medlemmers evne og lyst til at tage ansvar for eget og andres liv og fremtid og deltage aktivt og engageret i samfundslivet med udgangspunkt i foreningens formål. 

  • 3 Politiske tilhørsforhold
    Foreningen er upolitisk på alle områder, der ligger uden for formålsparagraffen.

  • 4 Tegningsberettigede
    Foreningens aktiviteter, der kræver indgåelse af aftaler, udstedelse af påbud, indgivelse af høringssvar, indsigelser eller klager, eller anlæggelse af retssager o.l. kan kun ske på vegne af foreningen af de tegningsberettigede.

Foreningen tegnes af formand og næstformand i forening, eller ved en af disses forfald af formand og kasserer eller næstformand og kasserer.

Foreningens Kasserer kan skriftligt bevilliges fuldmagt til foreningens bankkonto herunder til netbank af foreningens tegningsberettigede. Fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes af de tegningsberettigede ved skriftlig henvendelse til foreningens pengeinstitut. Tilbagekaldelsen har virkning fra den kommer frem til pengeinstituttet. 

  • 5 Udtalelse på vegne af foreningen
    Formanden og Kassereren kan udtale sig på vegne af foreningen og af bestyrelsen.
    Andre bestyrelsesmedlemmer kan udtale sig på vegne af bestyrelsen.
    Arbejdsgrupper kan udtale sig på vegne af arbejdsgruppen.
    Medlemmer af foreningen kan alene udtale sig på egne vegne.

  • 6 Kommunikation med medlemmerne
    Foreningen driver en hjemmeside og anvender internetbaserede midler, herunder navnlig Facebook, til at oplyse medlemmer om foreningens arbejde.

  • 7 Medlemskab
    Medlemmer af foreningen skal støtte foreningens formål og bestyrelsens arbejde og overholde foreningens ordensregler på Facebook.

Foreningen har tre kategorier af medlemskaber:
Betalende medlem.
Betalende medlem, der er en virksomhed eller foreninger.
Støtte medlemmer.

  • 8 Medlemskontingent
    Kontingentet udgør:
    100,00 kr./år.
    500,00 kr./år.
    0,00 kr./år
    Kontingent betales en gang årligt, første gang ved tilmelding på foreningens hjemmeside.
    Kontingentet angår medlemskab hele det kalenderår, hvor i betaling sker.
    (Kun betalende medlemmer kan deltage i generalforsamlingen).

  • 9 Indmeldelse og udmeldelse af medlemmer
    Medlemskab opnås ved indmeldelse på hjemmesiden med angivelse af fulde navn, adresse, telefonnummer og mailadresse og for så vidt angår medlemskategori A og B ved betaling af kontingent til foreningens konto med angivelse af fulde navn.

Medlemskab træder i kraft ved medlemmets godkendelse af bestyrelsen.

Udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse fra medlemmet til foreningens e-mail. Udmeldelsen træder i kraft med det samme, den kommet frem til foreningen. Udmeldelsen registreres snarest muligt ved sletning af medlemmet fra medlemslisten.

  • 10 Eksklusion af medlemmer og blokering på Facebook
    Hvis et medlem på afgørende punkter modarbejder foreningens formål, herunder undlader at overholde foreningens vedtægter, ordensreglerne på Facebook, eller ved sin adfærd eller sine udtalelser i øvrigt skader foreningens omdømme, kan bestyrelsen blokere medlemmet på Facebook og/eller beslutte at den pågældende ekskluderes som medlem af foreningen.

Blokering på Facebook kan besluttes af den til enhver tid værende administrator på Facebook.

Eksklusion kan kun besluttes af Bestyrelsen. Beslutningen skal træffes enstemmigt. Hvis det pågældende medlem af foreningen tillige er medlem af bestyrelsen, er medlemmet afskåret fra at deltage i afstemningen om eksklusion. Bestyrelsens beslutning om eksklusion skal meddeles skriftligt til medlemmet på mail eller anden passende måde, og træder i kraft fra beslutningens fremkomst.

  • 11 Bestyrelsen  
    Bestyrelsen forvalter foreningens aktiviteter, og beslutter suverænt, hvilke sager bestyrelsen vil arbejde med på vegne af foreningens medlemmer. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal.
    Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer og et passende antal arbejdende bestyrelsesmedlemmer.

    Alle bestyrelsens medlemmer skal være kategori A-medlemmer, eller have fuldmagt til at indgå i bestyrelsen på vegne af et kategori B-medlem.

    Bestyrelsen er selvsupplerende, der kan optage nye medlemmer ved enighed i den siddende bestyrelse.

    Bestyrelsen vælger af sin midte en formand, en næstformand, en kasserer.

    Beslutningen træffes ved hvert kalenderårs begyndelse og offentliggøres på hjemmesiden, så den til enhver tid værende bestyrelse med funktion/titel fremgår af foreningens hjemmeside. Bestyrelsen kan udpege en ekstern revisor til revidering af regnskabet.

    Bestyrelsesmøder afholdes på formandens foranledning så ofte, det findes nødvendigt, eller når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne fremsætter motiveret ønske herom.
    Hvis samarbejdet i bestyrelsen på et tidspunkt vanskeliggøres af interne uenigheder, kan det besluttes, at et bestyrelsesmedlem skal udtræde af bestyrelsen. Den beslutning kan kun træffes, ved enighed blandt de øvrige medlemmer af bestyrelsen.

  • 12 Arbejdsgrupper  

Bestyrelsen kan etablere arbejdsgrupper, der bemyndiges til at repræsentere foreningen og arbejde specifikt med emner eller aktuelle mærkesager, som bestyrelsen har besluttet, skal udgøre en aktivitet i foreningen.

Alle medlemmerne af en arbejdsgruppe skal være kategori A eller B medlemmer. Arbejdsgruppen forventes at være selvkørende praktisk og økonomisk, men skal holde bestyrelsen orienteret og løbende koordinere sit arbejde. Arbejdsgrupper er ikke tegningsberettigede på vegne af foreningen, hvorfor f.eks. indgivelse af klager, indsigelser, anlæggelse af sager m.v. skal ske ved bestyrelsen.

Bestyrelsen kan tilbagekalde sin bemyndigelse til en arbejdsgruppe ved meddelelse herom til arbejdsgruppen.

  • 13 Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender.
Generalforsamlingen kan enten være ordinær eller ekstraordinær.

  • 14 Ordinær generalforsamling     

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden juni-måned.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden juni måned.
Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 1 måneds varsel ved opslag på foreningens hjemmeside eller på Facebook eller på mail til medlemmerne.
Af indkaldelsen skal fremgå, at eventuelle forslag til dagsordenen, skal være bestyrelsen i hænde på en dato senest 2 uger før Generalforsamlingen.

Indkomne forslag samt senest reviderede regnskab og eventuelle budgetforslag offentliggøres på foreningens hjemmeside i så god tid som muligt før Generalforsamlingens afholdelse.

Den ordinære generalforsamling skal behandle en dagsorden, der som udgangspunkt indeholder følgende punkter:

Valg af mødeleder og mødesekretær.

  1. Aflæggelse af årsberetning v. formanden.
  2. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab v. kasserer.
  3. Redegørelse for bestyrelsens aktuelle sammensætning.
  4. Redegørelse over godkendte arbejdsgrupper og indholdet af deres arbejde.
  5. Oversigt over forventede aktiviteter for det kommende år.
  6. Gennemgang af budget. 
  7. Fastsættelse af kontingent for næste kalenderår.
  8. Behandling af anmeldte forslag.
  • 15 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes på bestyrelsens foranledning, eller hvis mindst en tredjedel af medlemmerne indgiver en begrundet skriftlig anmodning herom til bevægelsens bestyrelse.

Indkaldelsen skal ske med mindst en måneds varsel ved opslag på foreningens hjemmeside eller Facebook eller på mail til medlemmerne.
Formål og motiveret dagsorden skal fremgå af indkaldelsen.

  • 16 Afgørelser på generalforsamlingen

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer, hvis bestyrelsens formand og mindst et andet bestyrelsesmedlem er til stede.

Afgørelser på Generalforsamlingen træffes generelt ved simpel stemmeflerhed.

Beslutning om ændring af foreningens vedtægt kan dog kun finde sted på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget. Angår vedtægtsændringen vedtægtens § 11, kan ændring kun ske, hvis forslaget er tiltrådt af foreningens tegningsberettigede.

Hvert medlem af kategori A og B har én stemme. Medlemmer af kategori C har ingen stemmeret. Står stemmetallene lige, har bevægelsens formand, eller ved dennes fravær næstformanden, den afgørende stemme. 

Beslutningsreferat af Generalforsamlingen offentliggøres på foreningens hjemmeside og/eller på Facebook efter Generalforsamlingens afholdelse.

  • 17 Økonomi, regnskab og hæftelse

Foreningens økonomi udgøres af medlemskontingent og udgifterne til foreningens virke. Foreningen tilstræber ikke at opspare formue, medmindre formuen opspares til et besluttet og nærmere specificeret formål/mærkesag.

Foreningens kasserer udarbejder budget og regnskab og ajourfører foreningens medlemsliste. Regnskabet underskrives af foreningens kasserer, inden det fremlægges til behandling på den ordinære generalforsamling. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.

Foreningen hæfter alene med sin formue. Foreningens medlemmer hæfter IKKE for foreningens udgifter.

  • 18 Opløsning af foreningen

Beslutning om foreningens opløsning kan kun træffes på en generalforsamling, der alene er indkaldt med det formål. Beslutningen godkendes ved alm. stemmeflertal blandt de fremmødte.

Generalforsamlingen tager i den forbindelse stilling til anvendelse af foreningens eventuelle midler. Anvendelsen skal være forenelig med foreningens formål.

Som vedtaget på stiftende generalforsamling

Grundlovsdag den 5/6-2020                                

Karin Di Martini                                                            
Formand                                                                        

Preben Jørgensen
Næstformand

Lene Ingemann Skyggelund
Kasserer